Sådan får dit barn en god skolestart

Home  >>  Helhjertet opdragelse  >>  Sådan får dit barn en god skolestart

Sådan får dit barn en god skolestart

On august 11, 2017, Posted by , In Helhjertet opdragelse, With No Comments

Ferien er ved at være slut og mange børn starter i institution og skole. Jeg bliver derfor kontaktet af bekymrede forældre, der gerne vil have hjælp til, at give deres børn en god start i ny børnehave, SFO og skole.

Jeg har selv oplevet, hvor hårdt det er, når mine sønner ikke ville afsted, klæbende til mit ben i håbet om at komme med hjem igen. Vi forældre vil gerne, at vores børn trives og har det godt. Og når det ikke går godt, så begynder vi ofte at tvivle på om vi valgte, den rette løsning, tvivle på os selv eller sammenligne vores barn med de børn, der ikke har myrer i måsen. De børn der sidder pænt og smilende, allerede kan læse Harry Potter og løber glade rundt og leger i frikvarterne.

I stedet for at tvivle på projektet, på poden eller tvivle på os selv, så hjalp det mig, at minde mig selv om, at selvom det er en svær tid for mit barn, så er han ikke alene. Jeg og hans far er der. Livet kommer ikke uden udfordringer. Hvis jeg beskytter ham fuldstændig, så undgår han at opleve udfordringerne – endnu værre han lærer ikke hvordan han skal takle livets uundgåelige udfordringer. Og udfordringerne dukker med garanti op, når han er flyttet hjemmefra. Og jeg er ikke i nærheden og kan støtte ham, som jeg kan nu. Det er nu, han skal øve sig, så han har nogle erfaringer, han kan trække på, når han bliver voksen.

Grunden til at vi forældre har svært ved at forholde os til vores børn, når de har det svært skyldes oftest, at vi ikke selv blev spejlet på vores behov, da vi var børn. Måske blev din frygt for at blive mobbet neglegeret, da du var barn. “Pyt, op igen.” “Det er ikke noget at græde over”, eller “De andre kan da finde ud af det, hvorfor kan du så ikke!” Dit barns ubehag ridser op i de gamle sår. Derfor forsøger vi ubevidst, at undgå ubehag, problemer og gråd.

Når vi får ondt af vores barn, tvivler på os selv eller tvivler på vores beslutninger som forældre, så kan det skabe så meget uro indeni os, at vi ikke kan se det store billede. Vi bliver i tvivl og ved ikke, hvad vi skal gøre i de vanskelige situationer. Vi er ikke nærværende nok til at støtte os selv og vores barn. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at være ok med de svære følelser, så vi ikke bliver handlingslammede eller kommer i tvivl.

Nogle børn er følsomme, andre børn er viljestærke osv. Vores børn er ikke ens og har brug for at blive støttet forskelligt. Derfor er første skridt at vi kan rumme de svære følelser, og er nærværende, så vi kan lytte til vores intuition for hvad der er bedst for vores børn.

Sådan gav vi vores sønner en god start

  1. En blød start. Overgangen fra en lang skøn ferie med mor og far, til at starte i vuggestue, børnehave og skole er hård. (vi voksne synes også det er hårdt at komme igang igen) Derfor giver vi os selv og drengene en så blød overgang som muligt, så det ikke er så kontrastfyldt at starte hverdagen igen.
  2. Rum følelserne. Da mine sønner startede i børnehave, og derefter i skolen, blev de mere kortluntede og følsomme. Det virkede som om, de gik nogle alderstrin tilbage og var mere opmærksomheds søgende og kortluntede. Alt er nyt og dermed utrygt. Det er meget at rumme for sådan en lille størrelse. De skjuler følelserne, fordi de ikke føler sig trygge det nye sted. Det kommer først til udtryk, når de er hjemme hos mor og far, hvor de igen føler sig trygge. Alt det forsøgte vi at rumme, bla ved at huske os selv på hvor trætte og kortluntede vi selv var, når vi startede et nyt job.
  3. Hav tillid til projektet. Vores børn kan med det samme mærke, hvis vi forældre møder op i den nye institution med frygt for, at det ender i skrig og skrål. Hvis de mærker vores tvivl, bliver de nervøse. Var jeg bekymret, tog jeg en dyb vejrtrækning og hævede min energi ved, at bevare fokus på, at jeg havde valgt det bedste sted til mine børn, inden vi tog afsted. Vores søn så, hvordan vi troede på ham og på skolen/ institutionen.
  4. Vær nærværende. Når vores hoveder er fyldt med bekymringer, er vi ikke nærværende overfor vores børn. Vi kan ikke give dem den støtte de har brug for, men ender ofte med at give dem den støtte, vi selv har brug for. Jeg havde også mit hoved fyldt med, de råd jeg havde læst på nettet; hvad jeg bør sige og ikke sige til mine børn. Selvom det måske er sandt, så ødelagde det nærværet, fordi jeg samtidig havde travlt med at huske, hvad det nu var jeg måtte og ikke måtte sige og gøre. Bare vær dig selv og vær til stede.
  5. Praktiser taknemmelighed. Ja, det lyder sikkert skørt, men det er med til at hæve min energi. Jeg er taknemmelig for at jeg er ved mine sønners side. De er ikke alene. Det hjælper mig, for det giver mig en tro på, at de nok skal klare sig den dag, de flytter hjemmefra. Udfordringerne gør os en erfaring rigere.
  6. Selvstøtte. Dit barn ser på, hvad du gør. Hvis du slår dig selv oveni hovedet og tvivler på om du gør det godt nok, så lærer du dit barn, at slå sig selv oveni hovedet og tvivle på sig selv, hver gang livet udfordre ham/hende. De bliver lettere slået ud. Støt dig selv, så støtter du dit barn.
  7. Hjælp dit barn med at sætte ord på. Hjælp dit barn med at sætte ord på oplevelserne og følelserne. Lad ham tale om det der er svært, at kunne rumme hans smerte uden at dømme eller negligere om hans oplevelser og følelser, så lykkedes det. Er dit barn for lille kan du spejle ham/hende. “Er du ked af det fordi…?”
  8. Lyt til din intuition. Du ved hvad der er bedst for dit barn. Virker det ikke, så prøv noget andet, og husk at du kender bedst dit barn.

Vil du gerne være bedre til, at kunne rumme og takle de svære situationer og være bedre til at lytte til hvad der er rigtigt for jer, så se her