Sådan kan du fejre Valentine’s Day

Home  >>  Uncategorized  >>  Sådan kan du fejre Valentine’s Day

Sådan kan du fejre Valentine’s Day

On februar 10, 2017, Posted by , In Uncategorized, With No Comments

Er du alene på Valentine’s Dag. Eller ville du ønske din partner værdsatte dig mere, så får du her opskriften på, hvordan du kan gøre.

Hvis du ikke føler dig betydningsfuld nok i din partners øjne eller endnu ikke har mødt den eneste ene. Så er opskriften at prioritere dig selv.

Når vi finder noget, vi synes er vigtigt for os, for parforholdet eller for børnene, kan det være en hård nød at sluge, hvis vores partner ikke er lige så entusiastisk omkring det, som vi er.

Hvis jeg forsøger at slæbe min mand med til noget, så bliver det nogle gange en halvhjertet affære. Måske du kan nikke genkendende til: “Nu skal vi på juicekur skat!”, “Jeg har meldt os til et opdragelseskursus, så du kan lære at tale pænere til børnene!” eller “Jeg har meldt os til torskefiskeri på fiskekutteren Havkat”…Vi kan ikke tvinge nogen til noget og forvente, de går helhjertet til den.

Den lille forskel, der kan gøre underværker. Hvis jeg går op i noget selv, så har jeg til gengæld min mands fulde opmærksomhed. Fx meldte jeg min ind i fitnesscentret, og fordi jeg bare tog afsted, og kom glad hjem, så meldte han sig også ind.

Læs også Pleasere møder tagere

Vi vil gerne ses af vores partner. At han/hun virkelig ser os og møder os der, hvor vi er. Det kan være alt fra at blive inviteret på en date, få en buket blomster, din partner tager børnene, når du trænger til en pause eller at han/hun ser på dig med de der øjne, der fortæller, hvor meget han/hun elsker og beundre dig.

Vi vil gerne føle os værdsat, prioriteret, beundret og elsket.

Læs også Jeg ser dig

Men hey, hånden på hjertet. Hvis du ikke føler dig værdsat, prioriteret, beundret og elsket, hvor meget værdsætter, prioriterer, beundre og elsker du dig selv? Knirker det med det, så bliver det en umulig opgave for vores partner.

Når vi bliver forældre prioriterer vi ofte vores familie så meget, at vi glemmer os selv. Nedprioritere du dig selv, bliver du spejlet ved at din partner nedprioritere dig.

Jeg prioritere at bruge tid på mig selv, og det synes min mand er spændende.

Når vi laver det, der gør os lykkelige spreder det sig som ringe i vandet.

Tjek hvordan du bliver spejlet. Virker din partner ligeglad, så se på, hvor du er ligeglad og ikke prioritere dig selv – og start der.

Læs også Vil du være min Valentine?