Når dit barn er krævende, så kommuniker med dit hjerte

Home  >>  Samhørighed  >>  Når dit barn er krævende, så kommuniker med dit hjerte

Når dit barn er krævende, så kommuniker med dit hjerte

On oktober 6, 2017, Posted by , In Samhørighed,Selvudvikling, With No Comments

Når dit barn er krævende og kortluntet, så kommuniker med dit hjerte.

Anita Moorjani fortæller i sin nye bog “Du er nok!” – at fordi vi alle er forbundet med hinanden, vil dit barn have det godt, når du har det godt. Derfor er det vigtigt, at du tager dig af dig selv og dine egne behov. Alle børn er i forvejen meget sensitive og mærker endnu tydeligere forbindelsen til dig. Og som du måske har oplevet er børn med særlige behov endnu mere sensitive overfor mennesker omkring sig.

Dit barn føler alt det du føler, så start med at spørge, hvad har du brug for, for at føle dig mere tilfreds, og hvordan du kan støtte og elske dig selv mere.

Jeg er sikker på, at når du er mere glad og groundet, vil det påvirke dit barn postitivt.

Jeg tror, vi alle har oplevet mere eller mindre stressede perioder. I de perioder kunne vi godt ønske, at børnene var mere samarbejdende og rolige. Desværre sker det modsatte oftest. Dine børn mærker dig og mærker din stress, dine bekymringer og dit manglende nærvær. Det finurlige er, at vi kræver at barnet skal slappe af og støtte os, selvom vi ikke selv vil slappe af og støtte os selv. Første skridt er at tage ansvar og gøre det selv, så følger dit barn med.

Når dit barn er mere krævende, er det et tegn til dig om at skrue ned for farten og være mere omsorgsfuld overfor dig selv. Det kan du gøre ved at lytte til din krop.

Når dit barn er krævende, så gå over i den anden yderpol og vær kærlighed. Konflikter og dårligt humør kan ikke heles ved hjælp af skældud. Det kræver, at du går i den  modsatte pol af, hvor dit barn er.

Krig bekæmpes ikke med krig. Krig bekæmpes med kærlighed.

Bekæmp dit kortluntede og krævende barn med kærlighed.

 

Foto: Pixabay

 

Siden flyttet siden er flyttet, du vil blive viderestillet om 10 sekunder, hvis ikke, følg dette link: www.mariannethyboe.dk